Martin Margiela
Martin Margiela er en belgisk designer og kunstner, som skabte det franske modehus Maison Martin Margiela. Han er en legende i modeverdenen, og anerkendt for sin mystik, kritik af modesystemet og visionære koncepter.



Margiela blev født 9. april 1957 i Genk, Belgien. Hans far var frisør, og hans bedstemor var syerske, og han overså ofte deres arbejde med fascination. Tv-udsendelser af parisiske designere gjorde et stort indtryk på Margiela, og skabte en drøm om at være designer i Paris.
Som ung studerede han på Sint-Lukas Kunsthumaniora art school i Hasselt, Belgien, inden han i 1977 kom ind på modeuddannelsen på Royal Academy of Fine Arts i Antwerp, Belgien.
Efter hans dimission fra akademiet i 1979, arbejdede han som selvstændig designer i Italien og Belgien i 5 år. Margiela flyttede derefter til Paris i 1984 for at arbejde som assistent for Jean Paul Gaultier. Gaultier mente fra start, at Margiela var parat til at lancere sit eget mærke, men Margiela insisterede på at assistere Gaultier for at få indsigt i at drive et modehus. I 1987 forlod han Jean Paul Gaultier. Han følte sig klar til at opfylde sin drøm om at være designer i Paris, og etablerede i 1988 modehuset Maison Martin Margiela.
Filosofi
80’ernes modestudier var betongrå, hvilket Margiela ikke så passende til hans univers. Af den grund malede han alt i sit atelier hvidt, som et laboratorium eller blankt lærred. De ansatte var iklædt en hvid kittel: “blousons blanche”, som betyder hvid frakke.
Farven hvid er central i Margielas verden. Den er neutral og identitetsløs. Margiela brød sig ikke om, at forbrugerne købte tøj på baggrund af brand og designer. Derfor var Margielas label i lang tid blankt med 4 hvide sting synlige på ydersiden. I nyere tid består labelet af tallene 0-23, men stadig med de 4 sting i bagsiden.
Margiela havde ingen intention om berømmelse, men så derimod anonymitet som værende vigtig for hans værker. Kunsten skulle tale for sig selv. Modellerne havde ofte tildækkede ansigter for at forstærke følelsen af anonymitet. Han følte, at han kunne levere mere i sikkerhed fra omverdenen. Derfor viste han sig ikke offentligt, ikke engang ved sine shows. Der findes meget få billeder og interviews med ham. Kommunikation med Margiela foregik over fax eller e-mail. Han er i sandhed som farven hvid: identitetsløs.
Trods ønsket om anonymitet, og før berømmelsen for sit eget brand, blev Margiela set på catwalken til Jean Paul Gaultiers Fall/Winter 1986 “Russian Constructivist” show. Dette er en af de få gange, han viste sig i offentligheden.

Tallene 0-23 på labelet har en betydning for, hvilken linje den pågældende beklædningsgenstand er fra. Det er markeret med en cirkel om et af tallene:
0: Artisanal kollektion til mænd og kvinder
1: Kollektion til kvinder
3: Parfumer
4: Basics til kvinder (wardrobe for women)
6: MM6, lavere priser og mere tilgængeligt til alle køn
8: Briller
10: Kollektion til mænd
11: Accessories
12: Fine smykker
13: Objekter og offentliggørelser
14: Basics til mænd (wardrobe for men)
22: Fodtøj
Artisanal Linje 0
Artisanal betyder håndlavet og er linje 0, som blev introduceret i 2006. Hver beklædningsgenstand er håndlavet i Paris og består af genbrugte genstande og materialer. Der er et større fokus på kunstnerisk håndværk frem for at kreere kommercielle produkter. Artisanal-linjen blev i 2012 et officielt medlem af Chambre Syndicale de la Haute Couture, hvilket betyder, at linjen er kategoriseret som Haute Couture.
Dekonstruktionist
Margiela upcyclede tøj, før det var populært. Han adskilte tøj fra genbrugsbutikker og loppemarkeder, og satte dem sammen på artistiske måder. Militærsokker blev til en sweater, og handsker blev til en top.
Han indførte en rå æstetik til den ellers glamourøse modeverden. Karakteristisk for tøjet var afslørede systing, trævlede syninger og tøj vendt på vrangen. Han kunne godt lide, at tøjet lignede noget, modellen kunne have sat sammen. Det gav et indblik i, hvad tøjet bestod af, og hvordan det var lavet. Han viste skønheden i det uperfekte og tilslørede grænsen mellem luksus og affald.
Margielas metoder var ukonventionelle. Modeller blev street-castet, før det var normalt, og shows blev afholdt på steder som en kirkegård, parkeringsplads og togstation.
I 1989 afholdte Margiela, hvad han kalder sin karrieres mest magiske show. I Paris’ 20. arrondissement, i et nordafrikansk nabolag, blev en legeplads anvendt som catwalk. Invitationerne til showet blev tegnet af børnene fra nabolaget. Blandt publikum var lokalbefolkningen på første række og pressen bag dem. Margielas modeller fik besked på at gå mindre professionelt og mere som drenge. Modellerne snublede på det ujævne terræn, mens børnene løb blandt dem. Det var revolutionerende for den overdådige industri.
Tabis
I 1992 blev “Tabi” lanceret – en skomodel, der tager inspiration fra traditionelle japanske sokker. Storetåen er adskilt fra de andre tæer, og skospidsen ligner foden på en ko. “Tabis” blev lanceret som en højhælet sko, men findes i dag i flere former, farver og materialer. Det er en af Margielas mest emblematiske modeller.

Fra hvid til orange
I 1997 blev Margiela udnævnt til at være creative director hos Hermés. En ukonventionel, avantgarde designer hos et konventionelt modehus. Trods forventninger om at splitte den ikoniske “Kelly”-taske i to, var Margielas tid hos Hermés nede på jorden. Tøjet var inspireret af sports- og fritidstøj fra 1920’erne, med fokus på simplicitet og kvalitet. Ikoniske Hermés-mønstre og illustrationer blev nedprioriteret for at lade designet tale for sig selv frem for brandet. De monokromatiske farver og fokus på håndværket gjorde det til tidløs quiet luxury. Margiela forlod Hermés i 2003 og blev erstattet af sin gamle mentor, Jean Paul Gaultier.
Hvad nu?
Efter 20 år hos Maison Martin Margiela forlod Margiela fashion i 2009. I 5 år stod huset uden en creative director, indtil John Galliano i 2014 kom til huset og rebrandede det “Maison Margiela”.
Martin Margiela nyder i dag at lave malerier, skulpturer og andre former for visuel kunst. Dette gør han, når han føler for det, uden en stram deadline, som ses i modeindustrien.
