Forstå farver

Farveteori forklarer, hvordan farver fungerer sammen, og giver en forståelse for, hvordan vi opfatter farver visuelt og psykologisk. Teorien kan dermed anvendes til at skabe harmoniske og kontrastfyldte farvekombinationer samt kommunikere et ønsket budskab.

Denne artikel tager udgangspunkt i farvecirklen RYB, eller Red, Yellow & Blue, da denne giver den bedste kunstneriske farveforståelse. Denne farvecirkel indeholder 12 forskellige farver.

De 3 centrale er primærfarverne rød, gul og blå, og disse ikke kan skabes fra andre farver.

Dernæst er sekundærfarverne, som skabes ved at blande 2 primærfarver: blå + gul = grøn, blå + rød = lilla, rød + gul = orange.

Tertiærfarverne er de 6 resterende farver, og skabes, når man blander en primærfarve med en sekundærfarve. Tertiærfarverne er derfor rød-orange, gul-orange, gul-grøn, blå-grøn, blå-lilla og rød-lilla.

Farverne kan også opdeles i varme og kolde farver. Farvecirklens varme farver er farverne mellem gul og rød-lilla, hvorimod de kolde farver er mellem lilla og gul-grøn. Varme farver udstråler energi, mens de kolde farver udstråler ro.

En farve i dens reneste form kaldes for en mættet farve eller en hue. Alle farverne i farvecirklen ovenfor er hues.

Man kan skabe en brækket farve ved at blande en mættet farve med sort, hvid, grå eller farvens komplementære farve. Dette gør den til en umættet farve, reducerer farvens intensitet og gør den mere naturlig. Her skelner vi mellem skygge, tint, tone og neutralisering.

Skygge er, når den mættede farve blandes med sort. Dette gør farven mørkere og dybere.

Tint er, når den mættede farve blandes med hvid. Disse farver kaldes også pastelfarver.

Tone er, når den mættede farve blandes med grå. Dette gør farven mere støvet.

Neutralisering er, når den mættede farve blandes med dens komplementærfarve. Dette gør den mere jordnær, naturlig eller “mudret”.

Farve kombinationer

Komplementære farver er to farver på hver sin side af farvecirklen. For eksempel blå og orange, eller rød og grøn. Disse står i kontrast til hinanden, og får det bedste ud af hinanden.

Split-komplementære farver er 3 farver på hver sin side af farvecirklen. En basefarve, 2 farver på hver sin side af basefarvens komplementære farve. For eksempel blå som base, og rød-orange og gul-orange til at komplementere.

Analoge farver er farver, som ligger ved siden af hinanden på farvecirklen. For eksempel blå, blå-lilla og blå-grøn. Disse har en fælles grundfarve, og der er en harmonisk overgang mellem farverne. Udvælg en dominant farve og brug de andre 2 som accentfarver.

Triadiske farver er 3 forskellige farver, der er ligeligt fordelt på farvecirklen. De tre farver skal danne en triangel med 120 grader mellem dem. Denne farverelation er energisk, og giver både kontrast og balance.

Tetraediske farver er 4 forskellige farver, der er ligeligt fordelt på farvecirklen. De tre farver skal danne en firkant med 90 grader mellem dem. Dette vil give 2 par af 2 komplementære farver, hvilket giver rig og kompleks kontrast. For eksempel blå og orange, sammen med rød og grøn. 

Monokromatisk betyder “ens-farvet”, og er når man kombinerer forskellige skygger, tinter og toner af samme farve.

Farvesymbolik

FarvePsykologisk effektSymbolik
RødEnergisk, passion, dominerende, vrede & farligAdvarsel, romantik, erotik, krig & blod
GulKreativ, opmærksomhed, optimisme & uroligAdvarsel, falskhed, sol, livskraft & glæde
GrønNaturlig, balanceret, harmonisk & friskHåb, vækst, miljø, sundhed, penge, misundelse & ungdom
BlåBeroligende, logisk, pålidelig & melankolskRo, stabilitet, intelligens, visdom & vand
LillaMystisk, dramatisk, & royalLuksus, magt & spiritualitet
PinkFeminin, kærlig, ungdommelig & legendeEmpowerment, uskyld, omsorg & blidhed
OrangeEnergisk, glad & varmIld, venlighed & humor
BrunNaturlig, rolig & komfortabelJord & stabilitet
SortMystisk, uhyggelig, sofistikeret & dominerendeOndskab, død, luksus, modernitet & minimalisme
HvidElegant, ren & enkelheduskyld, fred, modernitet & minimalisme
GråKedelig, gammel & solidTristhed, tid, alder, modernitet & minimalisme

Farve

Psykologisk effekt

Symbolik

Rød

Energisk, passion, dominerende, vrede & farlig

Advarsel, romantik, erotik, krig & blod

Gul

Kreativ, opmærksomhed, optimisme & urolig

Advarsel, falskhed, sol, livskraft & glæde

Grøn

Naturlig, balanceret, harmonisk & frisk

Håb, vækst, miljø, sundhed, penge, misundelse & ungdom

Blå

Beroligende, logisk, pålidelig & melankolsk

Ro, stabilitet, intelligens, visdom & vand 

Lilla

Mystisk, dramatisk, & royal 

Luksus, magt & spiritualitet

Pink

Feminin, kærlig, ungdommelig & legende

Empowerment, uskyld, omsorg & blidhed

Orange

Energisk, glad & varm

Ild, venlighed & humor

Brun

Naturlig, rolig & komfortabel

Jord & stabilitet

Sort

Mystisk, uhyggelig, sofistikeret & dominerende

Ondskab, død, luksus, modernitet & minimalisme

Hvid

Elegant, ren & enkelhed

uskyld, fred, modernitet & minimalisme

Grå

Kedelig, gammel & solid

Tristhed, tid, alder, modernitet & minimalisme

Farvelige begreber

Luminans definerer farvernes lys. Farver som hvid og gul har høj luminans, og farver som sort og lilla har lav luminans. Det er altså, om farven er mørk eller lys.

Iriseren er en overflade, der skifter farve fra forskellige vinkler. Det er skinnende farver, meget ligesom en regnbue, på grund af lysindfaldet. Iriseren kan for eksempel ses på sæbebobler, perlemor og fiskeskæl.

Noget fluorescerende definerer noget, der lyser op under UV-lys. Dette ses for eksempel i sikkerhedsveste, trafikskilte og tekstmarkører.

Noget fosforescerende definerer noget, der er selvlysende, efter det har været i UV-lys eller normalt lys. Den selvlysende effekt kan vare i få minutter til flere timer.

Metalliske farver er farver, som imiterer udseendet af forskellige metaller. Man skelner mellem krom, glossy og mat metal finish.

Krom er reflekterende som et poleret spejl, glossy reflekterer lys, men har en upoleret overflade, og mat er støvet og reflekterer ikke.

Multicolored beskriver noget, der består af mange forskellige farver.

Color blocking er en stil-teknik med “blokke” af forskellige mættede farver uden mønstre. Det er kontrastfyldte komplementærfarver sat op imod hinanden. For eksempel blå bukser og en orange trøje.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top