Denims historie
Europæisk opstand
I det 17.- og 18. århundrede, i den franske by Nîmes, blev tekstilet “Serge de Nîmes” fremstillet i et mislykket forsøg på at replikere et andet tekstil. Dette var et robust twill-tekstil af uld og silke. Bomuld kom som et alternativ senere hen for at gøre fremstillingen billigere. Navnet denim er altså afledt fra “de Nîmes”, som betyder “fra Nîmes”.
I den italienske by Genoa, nu Genova, eksisterede et lignende tekstil i samme periode. “Les bleu de Gênes”, altså “blå fra Genoa”, var et slidstærkt tekstil af bomuld og uld, som blev farvet med indigo importeret fra Indien. Navnet jean er altså afledt fra “Gênes”.
Selvom det stadig er uklart, hvor præcist opstandelsen var, er der konsensus om, at denim stammer fra Europa. Dette stærke tekstil blev specielt anvendt af sømænd, både til beklædning og sejl. Af den grund kom det hurtigt vidt omkring til mange lande, heriblandt Amerika.
Amerikansk forbedring
Under guldfeberen i Californien i 1850’erne åbnede tyske Levi Strauss en butik i San Francisco, hvor denim, importeret fra Europa, var blandt sortimentet. Skrædderen Jacob Davis handlede ofte hos Strauss og købte denim til holdbare tekstilgenstande. Et guldminefirma kom derfor til Davis med en bestilling på slidstærke bukser til hårdt fysisk arbejde.
Davis besluttede at konstruere bukser af denim og forstærkede syningerne med kobbernitter. Han havde dog brug for patent på sin nye opfindelse og henvendte sig derfor til Strauss, som så potentiale i idéen. Strauss og Davis dannede partnerskab i 1873 og påbegyndte produktionen af Levi Strauss & Co’s mest populære og banebrydende produkt: Levi’s 501 jeans.
Minearbejdere, jernbanearbejdere og cowboys bar disse holdbare og billige bukser, deraf navnet “cowboybukser”. Jeans blev efter Anden Verdenskrig taget i brug af den rebelske ungdom. Som udvalget af bukser blev større, blev jeans mainstream og signalerede ikke længere kun hårdt arbejde og rebellion, men også casual komfort. I 1976 blev denimbukser for første gang vist på catwalken af Calvin Klein, og derved blev designer denim introduceret til verdenen.
Japansk perfektion
Da de amerikanske soldater forlod Japan efter Anden Verdenskrig, efterlod de mange af deres ejendele, heriblandt jeans. Det blev hurtigt et eftertragtet produkt blandt unge japanere, og denim indtrængte på et nyt marked.
Flere tusinde brugte Levi’s 501 blev importeret fra Amerika hver måned, men det var ikke nok til at mætte markedet. I 1963 skabte Canton Jeans de første japanske denim-bukser af amerikansk denim fra Canton Mills i New York. Disse var i sandhed en japansk replika af Levi’s 501.
Amerikanerne udskiftede shuttle-væven med projektil-væven i slut-60’erne i håb om at producere i et større omfang. Dette var på bekostning af tekstilets kvalitet og gjorde japanernes ønske om japansk produceret denim større. Efter 8 forsøg producerede virksomheden Kurabo i 1972 det første japanske selvedge-denim, kaldet KD-8, eller Kurabo Denim 8. Dette var på traditionel vis vævet på shuttle-væven og farvet med autentisk indigo i Kojima, Okayama.
Af de shuttle-væve, som opererer i dag, findes majoriteten i Kojima, ergo bliver størstedelen af selvedge-denim produceret i Kojima, et mekka for højkvalitets denim.
Det japanske begreb “takumi” beskriver den japanske tilgang til håndværk, med stolthed i traditionelle teknikker og kulturarv. En kulturel forpligtelse til perfektion i deres håndværk. Dette er motivet for udelukkelsen af masseproduktion og bevarelsen af denims sande sjæl. Denne tilgang har gjort håndværket til en kunstform og har ført japansk denim til toppen af verdenen.