CK one

Soman — Tue, 19 Aug 2025 13:20:15 +0000

CK One

I 1994 udgav Calvin Klein den ikoniske parfume CK One. En aromatisk og frisk citrusduft, opbevaret i en minimalistisk, frostet glasflaske med skruelåg.

Specielt for CK One var parfumens markedsføring: sort-hvide reklamer med androgyne modeller af alle køn, heriblandt Kate Moss og Jenny Shimizu. De bar den samme beklædning, og de bar den samme duft: CK One. Duften blev markedsført som et unisex-produkt med taglinen: “A fragrance for a man or a woman.”

Parfumen var den første unisex-duft, som fik ekstrem popularitet, og er nu anset for at være mainstream. Det var banebrydende og banede vejen for en mere androgyn mode. CK One blev et symbol på ungdommelig frihed og fællesskab.

Duften

Parfumørerne Alberto Morillas og Harry Fremont var sammen om at skabe den balancerede duft. Den er hverken for frugtig eller fyldt med maskuline trænoter. Den har en balanceret flora- og moskusaroma.

Topnoter: citron, ananas, mandarin, bergamotappelsin, kardemomme og papaya
Hjertenoter: jasmin, viol, rose, muskatnød, liljekonval og irisrod
Bundnoter: musk, cedertræ, sandeltræ, egemos og rav.

Malkeko

Parfumen sælges stadig efter 30 år og er blandt de mest populære parfumer i historien. Ved produktets lancering blev 20 flasker CK One solgt hvert minut. Den har fungeret som en sand malkeko for Calvin Klein og genereret mange millioner dollars hvert år siden lanceringen.

The post CK one appeared first on .

Bæredygtig mode

Soman — Fri, 25 Jul 2025 09:04:34 +0000

Bæredygtig mode

Tøjindustrien er en af de mest klimabelastende industrier i verdenen. Industrien er ansvarlig for op mod 10% af den årlige, globale CO2-udledning og 20% af jordens spildevand og vandforurening, hvor kemikalier og mikroplast ender i lokale vandmiljøer og havet.

Mange af industriens virksomheder producerer i lavtlønslande, så omkostningerne på masseproduktion er billige. Det er estimeret, at der årligt produceres 100 milliarder beklædningsgenstande – et tegn på overproduktion, hvilket medfører spild.

Paradoksalt nok er det en af de letteste industrier at påvirke, da produktionen styres af forbrugernes efterspørgsel. Derfor er der i nyere tid et stort fokus på bæredygtig mode. Copenhagen Fashion Week har f.eks. opstillet en række krav, eller “Sustainability requirements”, for brands, som ønsker at præsentere til modeugen. Det er et skridt i den rigtige retning, men hvad er bæredygtig mode egentlig?

Genbrug

Ved at genbruge kan man forlænge en beklædningsgenstands levetid og derved reducere affaldsmængden. Man kan genbruge på 3 måder:

Genbrug til samme formål er det, forbrugerne gør, når de køber tøj i en second-hand butik eller køber andres brugte tøj til eget brug.
Upcycling er genbrug til nyt formål, hvor dele fra forskellige kasserede beklædningsgenstande syes sammen på kreative måder og derved skaber et nyt design og produkt.
Recycling er genbrug til nyt formål, hvor kasseret beklædning samles, sorteres og nedbrydes til tekstilfibre. Disse fibre kan genanvendes og væves til nyt stof, som kan bruges på ny.

Bæredygtige organsiske tekstiler

Økologisk bomuld er et bæredygtigt alternativ til konventionel bomuld af flere årsager. Øko-bomuld stammer fra bomuldsplanten og bruger ikke kemikalier og pesticider, hvilket forringer afgrøders omkringliggende miljø. Organisk bomuld dyrkes også med metoder, der reducerer energi- og vandforbrug i forhold til konventionel bomuld.

Genanvendt bomuld produceres af affald fra produktionsprocessen eller forbrugerne. Det består altså af stofrester, fejlproduktion eller genbrugsartikler, der ikke er blevet solgt.

Hamp anses for at være et af de mest bæredygtige materialer. Hampplanten vokser hurtigt, kræver ikke meget vand, og hele planten udnyttes. Planten absorberer store mængder CO2 fra atmosfæren og siges at være et carbon-negativt råmateriale. Den har antimikrobielle egenskaber, renser naturligt jorden og dræber skadedyr.

Hør stammer fra hørplanten, som ikke kræver gødning, pesticider og kemikalier og kun en minimal mængde vand. Hele planten udnyttes, hvilket reducerer spild.

Uld gror på får og alpakkaer og er derfor fornybart. Det er også biologisk nedbrydeligt. Vigtigt for bæredygtig uld er kontrolleringen af økologiske standarder under opdræt, f.eks. økologisk foder og ingen kemiske sprøjtemidler.

Bæredygtige syntetiske og semi-syntetiske tekstiler

Genanvendt polyester fremstilles af plastaffald, som f.eks. flasker og fiskenet. Affaldet knuses, renses, smeltes og spindes til nye tekstilfibre. Selvom der anvendes petroleum i processen, bruges der markant mindre end ved fremstilling af ny polyester. Det er dog vigtigt at bemærke, at genanvendt polyester stadig kan afgive mikroplast ved vask.

Bambus kræver en minimal vandmængde og dyrkes uden kemikalier og pesticider. Det gror hurtigt, optager CO2 og producerer ilt. Bambus som tekstil er blødt, glat og åndbart. For at få disse egenskaber koges bambus med en række kemikalier for at skabe bambusviskose. Det er derfor vigtigt, at dette sker i et lukket kredsløb, så kemikalierne genbruges og ikke slipper ud.

Lyocell (TENCEL) og Ecovero er kunststoffer, som udvindes fra planter og træer. De er alternative cellulose- og viskosefibre, som gennemgår en kemisk behandling i et lukket kredsløb for at blive produceret.

Bæredygtig farvning

Ufarvet beklædning er det mest bæredygtige valg.

Digital print er det næstbedste alternativ. Graden af bæredygtighed afhænger af, hvilken type blæk og farve der anvendes. Noget print skal stadig efterbehandles, og ikke alle typer af tekstil er egnet til digital print.

Syntetisk farvning er mere bæredygtig end naturlig farvning fra et industrielt perspektiv. Syntetiske farvepigmenter er baseret på petroleum, nedbrydes ikke naturligt og kan forurene vandmiljøer.

Naturlige farver stammer fra planter, træer og mad, f.eks. indigo til blå, kaffe til brun eller rødkål til lilla. Det er biologisk nedbrydeligt, fornybart og næsten harmløst for naturen.

Alligevel er syntetiske farvepigmenter et bedre alternativ end naturlige farver. Det skyldes, at naturlig farvning ikke kan skaleres effektivt til masseproduktion. Det kræver for mange ressourcer og skaber ikke samme resultater. Syntetiske farvepigmenter er meget koncentrerede og giver en kvalitet og holdbarhed, som mange naturlige farver ikke kan opnå.

Naturlig farvning er bedre til småskalaproduktion, og syntetisk farvning er bedre til masseproduktion.

Greenwashing

Greenwashing er vildledende markedsføring, der præsenterer produkter som værende mere miljøvenlige, end de reelt er. Det omfatter ofte vage beskrivelser og påstande, misvisende illustrationer og i nogle tilfælde direkte løgne. Ord som “grøn” og “miljøvenlig”, samt idylliske billeder uden relevant dokumentation og betydning, er tomme løfter. Det kan også være i form af fremhævelse af mindre miljømæssige tiltag og overdrivelser.

Det er ikke kun umoralsk, men også ulovligt, hvis det er i strid med markedsføringsloven.
For at sikre, at virksomheder agerer ansvarligt, findes der en række certificeringer, der bekræfter deres fokus på bæredygtighed.

Global Organic Textile Standard (GOTS) sikrer økologisk dyrkning, begrænset kemi og social ansvarlighed.
OEKO-TEX Standard 100 tester for skadelige stoffer og kemikalier i beklædning.
Global Recycled Standard (GRS) sikrer genanvendelse samt sociale og miljømæssige krav.
Responsible Wool Standard (RWS) sikrer dyrevelfærd, bæredygtig jordforvaltning og sociale forhold.
European Flax sikrer europæisk dyrket hør med stramme, miljømæssige krav.
FSC (Forest Stewardship Council) sikrer ansvarlig skovbrug, relevant for tekstiler baseret på træ eller plantefibre.
Bluesign® sikrer ansvarlig tekstilproduktion, især i forhold til kemikaliehåndtering og arbejdsmiljø, relevant for syntetiske og semi-syntetiske produkter.

The post Bæredygtig mode appeared first on .

Heroin chic

Soman — Fri, 18 Jul 2025 18:22:02 +0000

Heroin Chic

90’erne ændrede det kvindelige skønhedsideal og skabte en global, usund tendens hos unge kvinder. Dette var især grundet Vogue UK’s “Under-Exposure” fra 1993, som indeholdt en række intime fotografier af Kate Moss, taget af Corrine Day.

På billederne ses supermodellen i sin egen lejlighed, iført lingerie og loungewear, med uglet hår og en begrænset mængde makeup. Poserende med sin dyne omkring sig og foran sin lyskæde på væggen giver billederne et indblik i enhver ung piges home-wear.

Kritik

Billederne er i sig selv uskyldige, men fik alligevel kritik for at være upassende. Nogen mente, at Moss lignede en alt for ung pige til at blive fotograferet i en intim sammenhæng. Andre mente, at billederne promoverede en usund livsstil og sendte forkerte signaler til ungdommen.

Moss var meget tynd, havde bleg hud med rander under øjnene og havde rodet hår. Man mente, at hun lignede en, der havde festet hele natten, og der blev hurtigt skabt associationer til heroinmisbrugere. Deraf kom det kontroversielle navn “heroin chic” til.

Romantiseret rus

En trend blev skabt, og unge havde en tendens til at søge et hærget look. Essentielt for denne æstetik var stræben efter at være tynd. Ønsket om Moss’ uopnåelige fysik havde psykiske, såvel som fysiske, konsekvenser for mange piger.

Det blev så ekstremt, at den daværende amerikanske præsident, Bill Clinton, kommenterede på tendensen og kaldte det “glorificeringen af misbrug og død”.

Da fotografen Davide Sorrenti døde af en overdosis i en alder af 20 år i 1997, var det som et wake-up call. Davide Sorrenti var bror til Mario Sorrenti, som var Moss’ eks og medejer af lejligheden fra fotoshootet. Hans død skabte stor opmærksomhed på relationen mellem misbrug og mode.

Disse faktorer var afgørende for afslutningen på “heroin chic”-æstetikken.

The post Heroin chic appeared first on .

Seventh on sale

Soman — Fri, 18 Jul 2025 09:56:16 +0000

Seventh on sale

90’erne var en herlig tid for kulturen og bragte fred, internettet og David Finchers Fight Club til verdenen. Men det var også en tid, hvor AIDS stadig skabte frygt og rædsel. Modebranchen mærkede sygdommens konsekvenser særlig hårdt. Branchens modsvar til dette var Seventh on Sale.

I 1990 gik Vogue Magazine i samarbejde med Council of Fashion Designers of America (CFDA) og skabte Seventh on Sale. Dette var en fundraiser til AIDS-relateret forskning og støtteorganisationer.

I november 1990 samledes store designere og modehuse på Seventh Avenue i New York City til en 4-dags modebegivenhed. Amerikanske giganter som Ralph Lauren, Calvin Klein og Donna Karan, såvel som europæiske huse som Chanel og Versace, donerede beklædning og accessories til fundraiseren. Disse donationer blev solgt i boder eller til auktioner, og omsætningen gik til sagen. Det var high-end produkter til low-end priser.

Specielt for begivenheden var modeelitens tilstedeværelse. Man kunne forvente at blive ekspederet af Ralph i Ralph Laurens stand eller Anna Wintour i Vogues bod, hvor inderkredsen solgte ud fra deres eget klædeskab.

Begivenheden indsamlede flere millioner dollars til sagen og satte et særligt fokus på HIV/AIDS. Den viste, hvordan modebranchen og politisk aktivisme kan kombineres effektivt, og der er blevet afholdt flere begivenheder efterfølgende. Som Donna Karan fortalte Vogue: “Seventh on Sale dressed and addressed what was happening in the world.”

The post Seventh on sale appeared first on .

Japansk påklædning

Soman — Wed, 16 Jul 2025 12:22:12 +0000

Japansk påklædning

Japansk påklædning afspejler en respekt for harmoni, lejlighed og social orden. Gennem symboler og typer af tøj giver den indblik i status og familie. Beklædningen er typisk løstsiddende, lagdelt, foldet og plisseret på forskellige måder. Det er generelt æstetisk funktionelt.

Mænd og kvinder deler de samme beklædningstyper, men med visuelle forskelle. Mænd bærer det i mørke farver, og kvinder bærer den i mere livlige farver. Kvinderne udsmykker på ydersiden, og mænd udsmykker på indersiden, typisk med kamon (familiesymboler).

Benklæder

Hakama er traditionelt båret af samuraier for at gemme benene under kamp. Det er en bred benklæde med 7 plisseringer (folder i stoffet), som symboliserer de 7 dyder i bushido (samuraietikette): 5 foran for mod, humanitet, retfærdighed, respekt og oprigtighed, og 2 bagi for loyalitet og ære. Den bindes fast om taljen med 4 snore, 2 foran og 2 bagved.

Der skelnes imellem andon (lanterne) hakama, som ikke har bukseben og er mere lanterne- eller nederdelslignende, og umanori (heste-rider) hakama med individuelle bukseben.

Tobi-bukser er arbejdsbukser, som anvendes af byggearbejdere. Tobi betyder “flyv” på japansk og refererer både til stilladsarbejderne, som bærer bukserne, og til buksernes mobilitet. De er anerkendt for deres ikoniske silhuet. De er tætsiddende i toppen, så de sidder fast, meget brede i midten, hvilket giver ventilation til benene, og er tætsiddende over anklerne. Bukserne har derfor en svampeform i bunden og bliver ofte trukket ned i fodtøjet.

Fundoshi er de traditionelle underbukser til mænd, som var standarden i Japan før 2. verdenskrig. De består af hvidt bomuldsstof, som vikles om hofterne og mellem benene for at beskytte skridtet. De kan ligne trusser eller sumobrydernes mawashi.

overdele

Kimono er en traditionel japansk kåbe. Den er T-formet, løstsiddende, ankellang og har store, brede ærmer. Den krydses venstre side over højre. Mænd kombinerer kimonoen med hakama og haori. Kvinder bærer kimono med farver, mønstre og kamon (Familie symboler). Ugifte kvinder bærer den langærmede kimono, furisode, og gifte kvinder bærer tomesode-kimonoen med kortere ærmer.

Kimonoen formes om kroppen med bælter. Koshihimo er tynde stofbælter, som bruges til at lukke kimonoen. Derudover er der det dekorative obi-bælte. Det er typisk meget bredt med illustrationer og bindes i forskellige stile.

Det yderste lag af kimono-klæderne kaldes for nagagi. Indenunder bæres hadajuban og nagajuban, som er to forskellige underdele til kimonoen. Nagajuban bæres lige under kimonoen for at give ekstra beskyttelse. Den er ofte neutralt farvet, har lange ærmer og er synlig under kimonoen. Inderst er undertøjet hadajuban, som bæres for at beskytte kimonoen mod kropsvæsker. Dette kan både være et stykke tøj eller et sæt med en overdel og underdel.

Yukata er en slags sommerkimono, lavet af luftigere tekstiler end til kimonoen. Den bæres direkte på kroppen eller over hadajuban efter bad eller som nattøj.

Haori er en japansk overjakke, som bæres over kimono, typisk til mænds formelle påklædning. Dens konstruktion er T-formet ligesom kimono, med lange, brede ærmer. Den er dog kortere og går til hoften eller lårene. Mændenes ærmer er syet fast til kroppen, men kvindernes ærmer er åbne ved armhulerne. Haori er designet til ikke at blive lukket foran, men holdes fast med snore.

Sæt

Seifuku betyder “uniform” og refererer typisk til japanske skoleuniformer. Konceptet kom fra Vesten, inspireret af militæruniformer, for at symbolisere disciplin og enhed i skolen. Indenfor på skolerne bliver uniformerne kombineret med uwabaki-sko, som er en indendørssko.

Sejler-stil er den mest ikoniske seifuku-stil. Stilen består af en bluse med sailor-striber i kraven og ærmerne, ofte kombineret med sløjfe eller slips samt en plisseret nederdel.
Blazer-stil består af en blazer og skjorte med slips eller sløjfe og plisseret nederdel eller bukser.
Gakuran-stil består af en sort eller mørkeblå jakke med høj, opretstående krave og messingknapper samt matchende bukser.
Kogal-stil består af kortere plisserede nederdele, lange, løstsiddende sokker, cardigans, platformsko og farverige accessories.

Jinbei er et uformelt tøjsæt til sommeren, som består af korte bukser og en top, som ligner en kort kimono med korte ærmer. Den bindes venstre side over højre med snore. Syningerne er meget løse for at gøre sættet åndbart.

Samue er stilmæssigt meget ligesom jinbei, men har lange ærmer, lange bukseben og solide syninger. Samue er beregnet til køligere temperaturer og kan være foret til vinterbrug.

Fodtøj

Tabi er et japansk fodtøjsdesign til sokker og sko. Karakteristisk for tabi er, at storetåen er adskilt fra de andre tæer. Dette gør det muligt at have geta- og zori-sandaler på med sokkerne. Der findes også jika-tabi, som fungerer som en sko med en gummisål.

Zōri og geta er begge former for japanske sandaler, som ofte bæres sammen med kimono og tabi-sokker.

Zōri består af behagelige materialer som strå, stof og læder. De har en flad sål, af og til med en lille hæl.

Geta består af træ. De er hævet over jorden, grundet to lodrette træklodser, der ligner fortænder. Dette giver dem en klap-lyd og gør dem ustabile.

Hovedbeklædning

Kasa er en samlet betegnelse for en række japanske hatte. De er runde, kegleformede og har brede skygger, som beskytter mod forskelligt vejr. De bindes fast under hagen med snor. Der findes flere slags kasa af forskellige materialer:

Sugegasa består af siv.
Amigasa består af vævet bambus.
Takuhatsugasa er formet som en stor kurv, som dækker hele hovedet.
Jingasa blev båret af samuraier. De består af træ, læder, metal eller bambus og fungerer som en let krigshjelm.

Kanmuri og eboshi er hovedbeklædninger, båret af aristokrater i Japan. I dag bliver de brugt til specielle ceremonier. De er lavet af sort, lakeret stof som silke og sidder fast på hovedet med snore.

Kanmuri består af 3 dele: en kalot-hat, en “koji”, som er hattens lodrette del og fundamentet til hattens 3. del, en “ei”, som er en halelignende stofdel, som hænger bagi.

Eboshi består af 1 del og er opretstående eller foldet, alt efter type og rang. Typisk kan den ligne en sort tehætte.

The post Japansk påklædning appeared first on .

Muslimsk påklædning

Soman — Wed, 09 Jul 2025 15:33:29 +0000

Muslimsk beklædning

Påklædning kan bruges til at vise sin religiøse overbevisning eller kulturelle tilhørsforhold. Fælles for muslimsk beklædning, handler det om at udtrykke beskedenhed, ydmyghed og respekt over for det guddommelige.

Det er ikke tætsiddende eller gennemsigtigt, og det må ikke ligne det modsatte køns beklædning. Tøjet skal være rent, og tages ikke på for at udtrykke stolthed eller provokation.

Beklædningen skal dække “awrah” – hvilket henviser til intime kropsdele. For mænd er det fra navle til og med knæ, og for kvinder er det hele kroppen undtagen ansigt og hænder. Målet med at tildække kvinden i højere grad, er at fokusere på hendes karakter, frem for at dømme på udseende og sexualisere hende.

Hovedbeklædning ses ikke som et symbol på undertrykkelse, men som et udtryk for religiøs identitet. Mange muslimske kvinder anvender ikke hovedbeklædning, men betragter sig stadig som troende.

Kvinders påklædning

Hijab betyder på arabisk “barriere”. Som hovedbeklædning skal det forstås som en barriere mellem mennesker, for beskyttelse, beskedenhed og privatliv. Det er et tørklæde, som dækker hår, ører, hals og ofte én eller begge skuldre, men efterlader ansigtet frit.

Khimar betyder på arabisk “dækkende”. Det er mere dækkende end hijabben, da khimaren også går ned over begge skuldre, bryst og ryg. En lang khimar kan gå ned til knæene. Det er ikke et traditionelt tørklæde, men en beklædningsgenstand syet som et fast stykke, som tages på over hovedet som en kappe.

Niqab betyder på arabisk “ansigtsslør”, og er relateret til na-qa-ba, som betyder “at bore et hul”. Det er et stykke stof, der dækker ansigtet og halsen, men har en åbning til øjnene. En niqab kombineres med andre beklædningsgenstande, så resten af kroppen er dækket.

Burka betyder på arabisk “tildækning”. Det er en beklædning, som dækker hele kroppen fra top til tå. Hele ansigtet er dækket, men der er fastsyet et gitter af stof foran øjnene, som giver kvinden udsyn, men forhindrer indsyn.

Chador betyder på persisk “telt”. Det er et stort stykke stof uden ærmer og knapper, og lægges over hovedet og dækker fra hoved til fod. Det fastholdes med hænder, arme eller klips. En chador kræver dog yderligere hovedbeklædning for at dække hår og eventuelt ansigt.

Abaya betyder på arabisk “kappe”. Det er en lang, kåbe-lignende kjole med lange, brede ærmer. Den kan både være med og uden åbning foran. Ofte er en abaya elegant og dekoreret til festligheder. Den kombineres med hovedbeklædning og bæres med anden beklædning indenunder.

Jilbab er er en lang og lukket dragt, som dækker hele kroppen. Den kombineres med hovedbeklædning ligesom en abaya, men adskiller sig ved at være mere enkel og konservativ. Begge opfylder kravet om tildækning, men jilbab er direkte relateret til koranen.

Ofte bærer kvinden også handsker, for at tildække sig yderligere.

Mænds påklædning

Kufi er en hat, som bæres af muslimske mænd. Den bæres specielt under bøn, men også som hverdagsbeklædning. Hatten er cylinderformet og har ikke nogen skygge/brim. En kufi kan også være hæklet, hvor den får en kuppelform.

Keffiyeh er et hals- og hovedtørklæde, som bæres af mænd. Det kan genkendes på sit mønster: fiskenet-mønster, som symboliserer havet, brede linjer, som symboliserer historiske handelsruter, og olivenblade, grundet kulturel signifikans (især for palæstinensere), og et symbol på udholdenhed. Keffiyeh i sort og hvid er relateret til Palæstina, og keffiyeh i rød og hvid er relateret til Jordan.

Thobe er en langærmet dragt til mænd, som går fra halsen til anklerne. Den er løstsiddende og oftest ensfarvet. Den fås både med og uden krave, og har en knapåbning ned til brystet eller navlen.

Bisht er en kåbe til mænd, som bæres over en thobe. Den anvendes ved højtidelige lejligheder, og forbindes ofte med prestige og respektfulde positioner, som religiøse ledere. En bisht har typisk zari-brodering af guldtråde i kanterne.

Æstetisk Fleksibilitet

Alt efter lejlighed og personlig præference, bæres beklædningen i forskellige farver og stoffer. Ofte er beklædningen udsmykket med brodering og andre detaljer til festligheder. Farverne grøn, sort og hvid har særlig religiøs betydning:

Grøn forbindes med paradiset, naturen og profeten Muhammad.
Sort forbindes med beskedenhed og helligdom.
Hvid forbindes med renhed og tro, og blev anbefalet af Muhammad at bære.

The post Muslimsk påklædning appeared first on .

The little black dress

Soman — Mon, 07 Jul 2025 11:51:44 +0000

The little black dress

Farven sort er historisk set associeret med sorg og død, og det er den stadig i et vist omfang, men i 1926 skabte Gabrielle “Coco” Chanel et nyt syn på sort.

The little black dress blev introduceret til verden: en knælang sort kjole, som udstrålede simplicitet og elegance på samme tid. Farven sort skulle nu hyldes for dens versatilitet. Den skulle kunne bæres hvor som helst og når som helst.

Chanels vision for denne kjole var en alsidig beklædningsgenstand, passende til formelle fester såvel som hverdagstøj. Ovenfor ses nyere fortolkninger af the little black dress: én fra 1958, designet af Coco Chanel, og én fra 2009, designet af Karl Lagerfeld. Det originale design fra 1926 havde lange ærmer og en rund halsudskæring. Kjolen var enkel, løstsiddende og flad – karakteristisk for Chanels designs, da hun var imod konventionel og ukomfortabel kvindemode. Bemærkelsesværdigt for kjolen var dens mangel på udsmykning og detaljer, som knapper og mønstre, som kunne påvirke dens relevans gennem tiden.

Kjolens minimale design skabte et lærred til kreativitet, og kjolen kunne udsmykkes med accessories, som ændrede opfattelsen af kjolen.

Det var ikke bare en kjole, men et tidløst koncept til alle kvinder. Konceptet er blevet fortolket og fremstillet på mange forskellige måder af designere gennem tiden. Mange modehuse har givet deres bud på the little black dress med hver deres kunstneriske kendetegn.

Chanel immortaliserede sig selv med denne idé og skabte et must-have til alle kvinders garderobe.

The post The little black dress appeared first on .

Modens arbejdstitler: Visuel præsentation

Soman — Thu, 03 Jul 2025 11:04:19 +0000

Arbejdstitler: Visuel præsentation

Stylist

Rollen som stylist har ansvaret for den visuelle præsentation af beklædning og produkter. En stylist skal have ekspertise i modetrends og stil for at have succes. Det primære fokus hos en stylist er at koordinere outfits til privatpersoner, modeller og mediefolk, samt style produkters setting. De konsulterer kunderne for at høre om vision eller begivenhed og skaber outfits og settings ud fra konsultationen. Der er forskellige former for stylister:

Personlige stylister står for stylingen af en eller få personer, med ekspertise i deres personlige stil og ønskede udtryk.
Ecommerce-stylister står for stylingen af billeder og videoer til online shopping.
Photoshoot-stylister står for stylingen til photoshoots, f.eks. for magasiner.
Runway-stylister står for stylingen til modeshows.
Produkt-stylister står for stylingen af produkter og deres setting, f.eks. parfumer og smykker.
Film/TV-stylister står for stylingen af folk i film, TV og teater.

Makeup artist

En makeup artist har ansvaret for at transformere personers udseende med kosmetiske produkter ud fra en given vision. Disse artister arbejder i forskellige brancher:

Mode: Står for kosmetikken ved photoshoots, modeshows og andre mode-events. Makeup-artister kan også findes i detailhandlen, hvor kunder kan konsulteres og afprøve produkter.
Film, TV og Teater: Her er det ofte mere dramatisk kosmetik for at skabe nye væseners udseende, samt sår og ar.
Beauty-saloner: Makeup-styling til privatpersoner.

Hårstylist

En hårstylist står for hårets visuelle præsentation. Derfor har en hårstylist ansvaret for at klippe, farve og style, samt rådgive om vedligeholdelse af håret. Disse arbejder enten hos frisører, klinikker eller i modebranchen. I modebranchen er hårstylister sammen med stylister om at skabe et look med en gennemgående vision.

Fotograf

En fotograf i moden bruger deres tekniske viden til at tage billeder af produkter og modeller. De kender til vinkler, kameraer, linser og lys, så de kan fange billeder, der følger kundernes ønsker og kommunikere det ønskede budskab. De står også for at redigere billederne, så der er den rette opløsning og de rigtige farver.

Model

Modeller har ansvaret for at fremstille beklædningen på den ønskede måde til photoshoots, modeshows og mediekampagner. Det kan indebære alt fra at modellere stillestående til at give en artistisk performance. Der findes forskellige slags modeller:

(Editorial) Magasin-modeller er eksperter i at posere foran et kamera, da det er dem, som optræder i modemagasiner.
Runway-modeller er dem, som optræder til modeshows, og det er vigtigt at kunne performe under pres og gå med selvtillid.
Fit-modeller fungerer som en menneskelig mannequin. De er til for at afprøve tøj og give feedback til designere.
Plus-size-modeller er modeller med større kropsmål.
Parts-modeller fremviser enkelte kropsdele, som f.eks. hænder og ben.
Glamour-modeller fokuserer på seksualitet og findes i pornografiske magasiner og bruges til at fremvise undertøj og badetøj.
Alternative modeller har unikke træk og stærke personligheder, som ikke følger normens skønhedsideal. Dette indebærer modeller med piercinger, tatoveringer og skaldet hoved.

Show & Event producer

En show & event producer har ansvaret for setting til modeshows og events. Det indebærer planlægning og koordinering af de sanselige elementer ved et event, samt at finde lokation og sende invitationer.

The post Modens arbejdstitler: Visuel præsentation appeared first on .

Modens arbejdstitler: design og kreation

Soman — Tue, 01 Jul 2025 10:22:06 +0000

Arbejdstitler: Design og kreation

Creative director

Rollen som creative director hos et modemærke er den højeste kreative stilling. Creative director har ansvaret for mærkets artistiske aspekter og sørger for, at der er en gennemgående æstetik omkring brandet, kollektioner og kampagner. Det er nødvendigvis ikke creative director, der designer tøjet, men rollen har ansvaret for, at det kreative udtryk afspejler mærkets identitet og vision, samt være mærkets frontfigur.

Designer

En designer kan enten være selvstændig eller være ansat hos et modehus. Designeren har ansvaret for at konceptualisere og kreere designs til beklædning med et æstetisk præg, og som kan markedsføres. Alt fra designets inspiration til materiale og farve er op til designeren. Sammen med mønsterkonstruktører og producenter sikres det, at det endelige produkt møder forventningerne. Der findes forskellige former for designere med hver deres fokus:

Tøjdesigneren beskæftiger sig med beklædning til mænd, kvinder og børn.
Accessories-designeren beskæftiger sig med alt fra tasker til smykker, som komplementerer tøjet.
Brude-designeren fokuserer på brudekjoler og festlig beklædning til bryllupper.
Kostumedesigneren skaber designs til teater, film, TV og anden performance. Sammen med direktører og performere skaber de designs, som reflekterer et bestemt narrativ.
Sko-designeren beskæftiger sig med fodtøj.
Knitwear-designeren er specialiseret i strikbeklædning.
Lingerie-designeren fokuserer på intim beklædning, som undertøj og sleepwear.
Sportswear-designeren skaber designs til atletiske aktiviteter og sportslig performance.
Swimwear-designeren beskæftiger sig med badetøj.

Fashion illustrator

En illustrator sørger for at visualisere designerens koncepter på papir eller i digitale renderinger, før de produceres i fysisk form. Det kræver kunstnerisk kendskab at kunne kreere disse skitser og renderinger, samt kommunikationskompetencer for at kunne oversætte designerens ideer til det visuelle sprog.

Tekstildesigner

Tekstildesigneren har ansvaret for at udvikle tekstiler, der kan anvendes i beklædningen. Traditionelle teknikker som vævning og strik, eller moderne metoder som maskine-print, bruges til at skabe nye mønstre og farver.

Grafisk designer

En grafisk designer skaber brandets omkringliggende visuelle elementer, som logoer, hjemmesidelayout, marketingmateriale, og kan i samarbejde med tekstildesigneren designe mønstre og print. Disse visuelle elementer er essentielle for virksomhedens æstetik, og det er vigtigt, at de afspejler brandets identitet.

Trend forecaster

Trend forecasting involverer at analysere nutidens og fremtidens trends og tendenser for at give designeren en idé om, hvad der skal opprioriteres og nedprioriteres. De skal kunne rapportere om alt fra specifikke genstande til forskellige farver, som kommer til at trende. De skal have en stor forståelse for forbrugernes adfærd for at kunne forudse fremtidens efterspørgsler.

Mønsterkonstruktør

En mønsterkonstruktør oversætter designs og skitser til symønstre, altså den enkelte beklædningsgenstands blueprint. Dette skabelon bruges til at klippe stoffet og sy det sammen, så det har de ønskede proportioner og størrelser. Det kræver ekstrem teknisk forståelse for matematik og mål, da hver millimeter kan ændre beklædningens udseende og tilpasning meget.

The post Modens arbejdstitler: design og kreation appeared first on .

Denim

Soman — Wed, 11 Jun 2025 11:41:08 +0000

denim

Denim er et bomuldsbaseret tekstil. Det er et af de mest populære tekstiler i verden, da det både er holdbart, komfortabelt og alsidigt. Det anvendes mest til cowboybukser, men også til alt fra jakker og skjorter til hatte og sko.

Traditionel denim er et naturligt tekstil, som består af 100 % bomuld og er farvet med autentisk indigo, som giver en dyb blå farve. Moderne variationer kombinerer bomulden med syntetiske tekstiler som spandex for at gøre stoffet strækbart og kan findes i adskillige farver. Karakteristisk ved alle typer denim er tekstilets slidstærke vævning.

I en vævning skelner man mellem to trådretninger: kæden/trenden, som er de lodrette tråde på stoffets længste led, og skuddet/islætten, som er de vandrette tråde. Et stofs mønster afhænger af, hvordan kæden og skuddet går over og under hinanden. Denims mønster er kendetegnet ved dets diagonale linjer grundet twill-vævning.

Twill-vævning er, når skuddet går over 1 eller flere kæder og herefter under 2 eller flere kæder. Hver række er forskudt fra den forrige, hvilket skaber det diagonale mønster.

Når skuddet går over samme antal kæder, som det går under, kaldes det en balanceret twill-vævning. Her vil kæden og skuddet fremstå ligeligt på begge sider af stoffet.

2x2 Twill vævning (2 under 2 over)

Når skuddet går over et andet antal tråde, end det går under, kaldes det en ubalanceret twill-vævning. Det betyder, at den ene side af stoffet vil være domineret af kæden, mens den anden side vil være domineret af skuddet.

3x1 Twill Vævning (3 under 1 over)

Denims Farve

Denim vil typisk bestå af en ubalanceret twill-vævning. Kæden er farvet, mens skuddet er neutralt. Derfor er farven på denim mere fremtrædende på den ene side af stoffet og lysere på den anden side af stoffet.

Den blå farve er karakteristisk for denim og stammer fra farvepigmentet indigo, som udvindes fra indigoplanter. Indigo betyder “farven fra Indien”, og som navnet antyder, kommer planten fra Indien, hvor den er blevet anvendt til tekstilfarvning de sidste 5.000 år. Naturlig indigo er et af få organiske blå farvestoffer, som kan bruges til tekstiler.

I 1878 blev syntetisk indigo opfundet som det første kunstige farvepigment i verden. På få årtier blev anvendelsen af naturlig indigo næsten fuldstændig erstattet med syntetisk indigo. Det er nemlig billigere, har færre variationer i farven og anses som det bæredygtige alternativ – på trods af at være petroleumsbaseret.

The post Denim appeared first on .