Muslimsk beklædning
Påklædning kan bruges til at vise sin religiøse overbevisning eller kulturelle tilhørsforhold. Fælles for muslimsk beklædning, handler det om at udtrykke beskedenhed, ydmyghed og respekt over for det guddommelige.
Det er ikke tætsiddende eller gennemsigtigt, og det må ikke ligne det modsatte køns beklædning. Tøjet skal være rent, og tages ikke på for at udtrykke stolthed eller provokation.
Beklædningen skal dække “awrah” – hvilket henviser til intime kropsdele. For mænd er det fra navle til og med knæ, og for kvinder er det hele kroppen undtagen ansigt og hænder. Målet med at tildække kvinden i højere grad, er at fokusere på hendes karakter, frem for at dømme på udseende og sexualisere hende.
Hovedbeklædning ses ikke som et symbol på undertrykkelse, men som et udtryk for religiøs identitet. Mange muslimske kvinder anvender ikke hovedbeklædning, men betragter sig stadig som troende.
Kvinders påklædning
Hijab betyder på arabisk “barriere”. Som hovedbeklædning skal det forstås som en barriere mellem mennesker, for beskyttelse, beskedenhed og privatliv. Det er et tørklæde, som dækker hår, ører, hals og ofte én eller begge skuldre, men efterlader ansigtet frit.
Khimar betyder på arabisk “dækkende”. Det er mere dækkende end hijabben, da khimaren også går ned over begge skuldre, bryst og ryg. En lang khimar kan gå ned til knæene. Det er ikke et traditionelt tørklæde, men en beklædningsgenstand syet som et fast stykke, som tages på over hovedet som en kappe.
Niqab betyder på arabisk “ansigtsslør”, og er relateret til na-qa-ba, som betyder “at bore et hul”. Det er et stykke stof, der dækker ansigtet og halsen, men har en åbning til øjnene. En niqab kombineres med andre beklædningsgenstande, så resten af kroppen er dækket.
Burka betyder på arabisk “tildækning”. Det er en beklædning, som dækker hele kroppen fra top til tå. Hele ansigtet er dækket, men der er fastsyet et gitter af stof foran øjnene, som giver kvinden udsyn, men forhindrer indsyn.
Chador betyder på persisk “telt”. Det er et stort stykke stof uden ærmer og knapper, og lægges over hovedet og dækker fra hoved til fod. Det fastholdes med hænder, arme eller klips. En chador kræver dog yderligere hovedbeklædning for at dække hår og eventuelt ansigt.
Abaya betyder på arabisk “kappe”. Det er en lang, kåbe-lignende kjole med lange, brede ærmer. Den kan både være med og uden åbning foran. Ofte er en abaya elegant og dekoreret til festligheder. Den kombineres med hovedbeklædning og bæres med anden beklædning indenunder.
Jilbab er er en lang og lukket dragt, som dækker hele kroppen. Den kombineres med hovedbeklædning ligesom en abaya, men adskiller sig ved at være mere enkel og konservativ. Begge opfylder kravet om tildækning, men jilbab er direkte relateret til koranen.
Ofte bærer kvinden også handsker, for at tildække sig yderligere.
Mænds påklædning
Kufi er en hat, som bæres af muslimske mænd. Den bæres specielt under bøn, men også som hverdagsbeklædning. Hatten er cylinderformet og har ikke nogen skygge/brim. En kufi kan også være hæklet, hvor den får en kuppelform.
Keffiyeh er et hals- og hovedtørklæde, som bæres af mænd. Det kan genkendes på sit mønster: fiskenet-mønster, som symboliserer havet, brede linjer, som symboliserer historiske handelsruter, og olivenblade, grundet kulturel signifikans (især for palæstinensere), og et symbol på udholdenhed. Keffiyeh i sort og hvid er relateret til Palæstina, og keffiyeh i rød og hvid er relateret til Jordan.
Thobe er en langærmet dragt til mænd, som går fra halsen til anklerne. Den er løstsiddende og oftest ensfarvet. Den fås både med og uden krave, og har en knapåbning ned til brystet eller navlen.
Bisht er en kåbe til mænd, som bæres over en thobe. Den anvendes ved højtidelige lejligheder, og forbindes ofte med prestige og respektfulde positioner, som religiøse ledere. En bisht har typisk zari-brodering af guldtråde i kanterne.
Æstetisk Fleksibilitet
Alt efter lejlighed og personlig præference, bæres beklædningen i forskellige farver og stoffer. Ofte er beklædningen udsmykket med brodering og andre detaljer til festligheder. Farverne grøn, sort og hvid har særlig religiøs betydning:
- Grøn forbindes med paradiset, naturen og profeten Muhammad.
- Sort forbindes med beskedenhed og helligdom.
- Hvid forbindes med renhed og tro, og blev anbefalet af Muhammad at bære.